Teater: Hvorfor snakker vi ikke om mig?
Teater FLÆS har her i samarbejde med instruktør og dramatiker Kamilla Wargo Brekling skabt en smuk perle af sjov og alvor, der er svær ikke at elske. De rammer én med deres komiske sans, og deres lige på skarpe skildringer samt deres fantastiske sjove og meget (k)ærlige sange.
Jovist gør det ondt. Men det må det nødvendigvis gøre, før det kan blive godt. ”Hvorfor snakker vi ikke om mig?” burde være pensum for hele vores generation af individualistiske, selvcentrerede råbehoveder.
Det er rapt og frækt teater med et gudeskønt selvironisk glimt i øjet. Vi griner rigtig meget stort set hele tiden.
Publikum bliver taget med på dates, venindehygge, tilfældige møder på gaden, mindfulness og meget mere, hvor vi oplever sjove og genkendelige situationer fra hverdagen. Det er netop denne genkendelighed, der gør sketchene ekstra sjove, da iscenesættelsen af ens hverdag skaber klarhed og perspektiv.
Følg os på Facebook
Kontakt
Mette Søndergaard Nielsen
mettesoendergaardnielsen@gmail.com
30 29 71 66
Sofie Jo Kaufmanas
sofiejo@kaufmanas.dk
22 79 68 27